Ældreboliger/Beskyttede Boliger
Kløvervangen har tilknyttet 31 ældreboliger/beskyttede boliger .
22 af disse boliger (boligtyper 1 - 4 samt 8) er placeret smukt i terrænet som kædehuse. Til boligerne er der enten udgang til en mindre have eller til en altan med udsigt over grønne arealer.
Der findes et fuldt udstyret vaskeri. Ligeledes findes der disponible rum, som kan lånes til opbevaring.
Fra alle boligerne er der udsigt til natur og i sommermånederne til Kløvervangens får og lam der græsser lige udenfor vinduerne.
9 ældreboliger/beskyttede boliger (boligtyper 5, 6 og 7) er placeret i Plejehjemmets hovedbygning, Kløvervangen 31 A, i parterre og stue etagen.
Som beboer i ældreboliger/beskyttede boliger er man altid velkommen til at deltage i de fællesaktiviteter der arrangeres på plejehjemmet.
Ligeledes er man velkommen til at bestille den frisklavede mad, der udbringes dagligt.
Der er 8 boligtyper af forskellig størrelse og indretning. Du kan se tegningerne over boligerne ved at vælge boligtyper i menuen ovenover.
Man har altid mulighed for at ønske en bestemt type af ældrebolig/beskyttede bolig, men ved ledighed tilbydes boligerne dem der har størst behov, hvilket betyder at den bolig der tilbydes ikke nødvendigvis er den type der er ønsket.
VISITATION TIL EN LEDIG ÆLDREBOLIG/BESKYTTEDE BOLIG
Foretages af: Kontakt borgerkonsulent/visitator i Aarhus Kommune.