Mad kan mere end blot at holde os i live. Mad kan vække minder, mad kan nydes, mad kan diskuteres, mad kan være genkendeligt og mad kan være fornyende. På Kløvervangen er vi bevidste om madens store betydning i ethvert menneskes liv.Mad skal smage, og mad skal dufte. På Kløvervangen anvender vi boenhedernes anretterkøkkener til at skabe duftoplevelser i boenheden. Når der dufter af nybagt kage, løber tænderne i vand, og lysten til at spise stiger.Vi tilbereder både den kendte gamle danske mad, den krydrede udenlandske mad og den klimavenlige vegetariske mad. Køkkenet er i en proces for at få flere linser og bønner ind i menuen. Det gør vi blandt andet i bagværk og gryderetter.Vi arbejder med økologiske råvarer og fokus på danske råvarer. Vi har fokus på at reducere madspild og passe på vores klima. Vi tilrettelægger vores madplaner efter årstiden med fokus på beboernes ønsker, og vi værner om højtiderne og husets traditioner. Nogle af vores beboere lider af dysfagi, som betyder tygge-synkebesvær. Derfor tilbereder vi maden i forskellige konsistenser. Vi har den enkelte borger i fokus og finder den løsning, der passer til hver enkelt.På Kløvervangen holder vi både store fælles fester og mindre fester i boenhederne. Fælles for festerne er den gode festmad og fællesskabet. Om sommeren afholdes sommerfest og bålhygge, mens sensommeren og efteråret markeres med høstfest, oktoberfest og husets fødselsdag. I forbindelse med fester i huset værner vi om madtraditionerne og har fast menu til f.eks oktoberfesten, hvor menuen står på wienerschnitzel, ærter og brasede kartofler med smørsovs.Når en beboer på Kløvervangen fødselsdag, har han eller hun mulighed for at ønske dagens menu, inklusive biretten og kagen til kaffen. Det benytter langt de fleste sig af. Pårørende har altid mulighed for at spise med, hvis der er givet besked til køkkenet i forvejen. Derudover har beboere og pårørende mulighed for at låne mødestedet, et hyggeligt fælles lokale, til f.eks. at holde en fødselsdag. Man kan enten bestille mad fra Kløvervangens køkken eller selv medbringe mad. I køkkenet er vi altid klar til at hjælpe med en fejring af stort og småt.