Kløvervangen er en selvejende institution, bestående af 60 plejeboliger og 31 beskyttede boliger i umiddelbar nærhed. Kløvervangen blev indviet i november 1973 og ejes af Almen Bo. Den øverste myndighed er bestyrelsen. Samarbejdet vedrørende overordnede sager som større indkøb og fælles aktiviteter for beboerne varetages via møder med Beboerrådet. Der er mellem Kløvervangen og Århus Kommune indgået en driftsoverenskomst. Kløvervangen ledes af Erland Alstrup som blandt andet er uddannet sygeplejerske.